Giv din boxmadras nyt liv med en topmadras

Hvis du leder efter en ny seng, der kan erstatte din gamle udhulede boxmadras, har du med stor sandsynlighed opdaget, at det kan være en dyr affære at skifte din gamle seng ud. Det kan derfor være en rigtig god idé at se dig om efter alternativer, for eksempel en topmadras, der kan gøre din boxmadras bedre, før du tømmer pengepungen.

Boxmadrasser

Boxmadrassengen er en meget udbredt sengetype i Danmark, og det er en simpel seng, du kan stole på. Boxmadrassenge består blot af selve madrassen, der har ben og eventuelt sengeramme monteret.

Boxmadrassens kerne kan for eksempel være af fjedre, skum eller latex, der kan fås med forskellige grader af hårdhed og blødhed. Boxmadrassens kvalitet er meget forskellig fra forhandler til forhandler, men der vil næsten altid være tale om en seng, der ikke stjæler for meget opmærksomhed og er let at have med at gøre.

Skil dig ikke af med den gamle seng

Mange vil dog opleve over årene, at deres boxmadras bliver slidt, og i det tilfælde kan det virke uoverskueligt at skulle skille sig af med hele sengen, som du forhåbentligt har været glad for gennem mange år.

I stedet for at skulle investere i en helt ny seng, kan du overveje at finde en topmadras, der passer perfekt til din gamle boxmadras. Har du for eksempel en boxmadras 90×200, gælder det om at finde en topmadras i samme mål.

Topmadrasser

Topmadrasser er lavet til at sikre maksimal støtte og komfort, og der findes rigtig mange forskellige modeller i en lang række størrelser, farver og materialer, der kan dække netop dit behov.

Udover at forbedre din sovekvalitet, beskytter topmadrassen din seng mod slid, hvilket er en stor fordel, hvis du har investeret i en dyrere boxmadrasseng, som du håber på at kunne have glæde af i mange år.

En topmadras sørger for, at du stadigvæk får glæde af den oprindelige underliggende madras’ egenskaber, men forbedrer og beskytter den samtidig. Topmadrasser skal cirka udskiftes hvert andet år for maksimalt udbytte, men de er heldigvis også meget billigere end en ny seng.

Find den rigtige topmadras

Som sagt er der et hav af forskellige topmadrasser at vælge imellem. For eksempel kan du både købe en klassisk topmadras, der minder om den boxmadras, du kender. Men du kan også få topmadrasser, der kan splittes som et H eller U, så de også kan passe til elevationssenge.

Materialerne varierer fra model til model, men de mest klassiske er latex eller memoryskum. Latexmaterialet er meget åndbart og afleder varme og sikrer dig et godt sovemiljø. Du ”synker” ikke ned i en topmadras af latex, og den vil føles mere fast end en topmadras af for eksempel memoryskum. Topmadrasser i det trykaflastende memoryskum former sig derimod efter din krop og sørger derfor for, at du får støtte alle de rigtige steder. Det sikrer sovekvaliteten betydeligt.

Når du tilføjer en topmadras til din gamle boxmadras, har du også mulighed for at ændre lidt på blødheden og hårdheden af din seng. Overvej derfor, om du godt kunne tænke dig at ligge blødere eller hårdere om natten, og vælg hårdheden på din topmadras herefter.